•  

    Guide

    Sutguide 

    At vælge sut til sit barn kan føles som en jungle – der findes et hav af modeller, størrelser og materialer at tage stilling til. Samtidig er hvert barn unikt, og det der fungerer for ét barn, behøver ikke at passe til et andet. I denne guide hjælper vi dig med at få overblik over de mest almindelige typer af sutter, hvad du bør overveje, når du vælger sut, og hvordan du bedst plejer dem, så dit barn får den bedst mulige oplevelse med sin sut.

     

  • Hvorfor bruger børn sut? 

    Svaret ligger i, at børn fødes med et naturligt suttebehov, som både hjælper dem med at spise og berolige sig selv. Sutterefleksen har en øjeblikkelig trøstende effekt og hjælper barnet med at slappe af, føle tryghed og finde ro – både ved hvile og i nye eller stressende situationer. Alle børn er forskellige, og de børn, der ikke har behov for eller interesse i en sut, har ganske enkelt ikke det samme suttebehov som dem, der gerne vil bruge sut. Selvom man måske allerede kender til sutter, opstår der ofte mange spørgsmål omkring dem – både hos kommende og nybagte forældre.

    Mange forældre undrer sig for eksempel over

    • Skal mit barn bruge sut?

    • Er sutten god eller dårlig for mit barn?

    • Hvorfor bliver nogle børn trøstet af en sut, mens andre slet ikke er interesserede? 

    Det er altså helt naturligt at have mange spørgsmål om brugen af sut – lige så naturligt som det er, at nogle børn gerne vil bruge sut, andre foretrækker at sutte på tommelfingeren, og nogle slet ikke har behov for noget af det. Alle børn er unikke, og det vigtigste er at finde det, der fungerer bedst for netop dit barn.

  • Fra hvilken alder kan barnet begynde at bruge sut?

    Der findes ikke nogen præcis alder for, hvornår et barn "skal" eller "bør" begynde at bruge sut. Det er helt op til dig som forælder at vurdere, om og hvornår du ønsker at introducere sutten – hvis du overhovedet vil! En god tommelfingerregel er dog at vente med at give sut, indtil du kan se, at barnet har lært at sutte effektivt ved måltider, enten ved brystet eller med sutteflaske. Det er ikke et krav, men en enkel måde at sikre sig, at barnet har en god sutteteknik. Når den teknik er på plads, kan du stille og roligt prøve dig frem og se, om din baby tager godt imod sutten.
    Det er vigtigt at huske, at alle børn er forskellige – nogle tager hurtigt sutten til sig og finder tryghed i den, mens andre måske slet ikke er interesserede. Begge reaktioner er helt normale. Lyt til dit barns signaler og mærk efter, hvad der fungerer bedst for jer. 

    • Hvordan vælger man den rigtige sut?

      At finde den rigtige sut er i høj grad et spørgsmål om at tage hensyn til barnets alder og behov – men ofte er det blot et spørgsmål om at prøve forskellige sutter, indtil man finder en favorit. Nedenfor lister vi nogle faktorer, som kan være nyttige at have i tankerne, når du vælger sut til dit barn. 

    • Alder og størrelse

      De fleste sutter er aldersopdelt og mærket med månedlige intervaller. At en sut er tilpasset barnets alder handler primært om størrelsen. En sut, der er for lille, kan føles ubehagelig og være svær for barnet at få ordentligt fat i, mens en for stor sut kan give barnet brækfornemmelser og forstyrre den naturlige udvikling af kæbe og gane.

    • Amme eller flaske

      Hvis du ammer, kan en rund sut, der ligner brystvorten eller ammesutten, føles mest naturlig for babyen, mens flaskebørn ofte har lettere ved at acceptere forskellige former. I sidste ende er der dog ingen faste regler – igen er det et spørgsmål om at prøve sig frem. 

    • Materialer

      Sutter laves primært i to materialer – latex eller silikone. 
      •    Latex er et blødt, fleksibelt materiale, der ofte føles behageligt i barnets mund. Latexsutter er dog mere følsomme over for varme, og materialets formbarhed betyder, at disse sutter skal udskiftes oftere.
      •    Silikone er holdbart, allergivenligt og mister ikke sin form af barnets sug. Silikonesutter er derfor ideelle til ældre børn eller børn, der bider meget på deres sutter. 

    • Barnets præferencer

      Det allervigtigste at have i tankerne, når du skal vælge sut til dit barn, er: Hvad synes mit barn? Børn er som regel rigtig gode til at vise, hvad de kan lide eller ikke bryder sig om – også før de har lært at tale. Vær derfor ikke bange for at prøve forskellige sutter, og lad barnet være dommer – så er I godt på vej til at finde den rigtige løsning.

    • Forskellige typer sutter

    • Detaljebillede på en anatomisk sut.
    • Anatomisk sut, der passer til munden og ganen

      En anatomisk sut er designet til at give en mere naturlig suttebevægelse. Den afrundede form og flade side følger formen af barnets gane og passer komfortabelt i munden, samtidig med at den kræver mindre sugekraft end mange andre sutmodeller. 

    • Detaljebillede af en afrundet sut.
    • Rund sut, der minder om brystet

      En rund sut er designet til at ligne brystvorten og er derfor populær hos mange spædbørn, fordi de kan bruge den samme sugeteknik med sutten som med brystet.

    • Detaljebillede af sut med dråbeform
    • Symmetrisk sut med dråbeform

      En symmetrisk sut er konstrueret med to flade sider, som giver sutten form som en dråbe. De flade sider gør det muligt for barnets tunge at hvile behageligt i munden og skubbe sutten op mod ganen uden anstrengelse.

    • Detaljebillede på ortodontisk sut.
    • Ortodontisk sut til mundens udvikling

      En ortodontisk sut er formet til at understøtte den naturlige udvikling af kæben og ganen. Den flade, mere firkantede sut passer naturligt mellem over- og underkæben og giver tungen mulighed for at bevæge sig frit. 

    • Plejeråd for sutter

    • Hvordan steriliserer jeg sutter?

      Du kan sterilisere sutter ved at lægge dem i kogende vand i cirka 5 minutter. Det bør gøres inden første brug. Der følger som regel en vejledning med fra producenten, som det er en god idé at læse igennem, før du går i gang. Nogle sutter leveres også med en steriliseringsboks, som gør det muligt at sterilisere dem i mikrobølgeovnen.

    • Hvor ofte skal jeg koge sutterne?

      I spædbarnstiden anbefales det at sterilisere sutter og andre dele, der kommer i munden, efter hver brug. Efterhånden som barnet bliver ældre, kan intervallerne mellem steriliseringerne blive længere. Det skader dog aldrig at holde sutterne rene og hygiejniske – især hvis barnet har været sygt, eller hvis sutten ofte falder på gulvet eller ud af munden.

    • Hvornår skal jeg udskifte mit barns sut?

      Af hygiejniske årsager bør sutter udskiftes regelmæssigt. Det anbefales generelt, at du udskifter dem hver fjerde til sjette uge, men det er også vigtigt at følge dine egne observationer. Hvis der er revner, slid eller misfarvning på dit barns sutter, bør du ikke vente, men udskifte sutten med det samme. 

    • Hvordan skal jeg passe på sutterne?

      Der findes flere smarte hjælpemidler, der holder sutterne fine og rene. En suttesnor er perfekt til at fastgøre sutten på barnets tøj og dermed mindske risikoen for, at sutten falder på jorden og bliver snavset. Der findes også praktiske sutkasser, hvor du kan opbevare sutterne, både derhjemme og i pusletasken, så det er nemt at holde dem friske hele dagen!

    • At få barnet til at slutte med sut

      At begynde med sut er let – det er at stoppe, der kan være den store udfordring. Mange forældre kæmper med spørgsmålet om, hvordan og hvornår det er bedst at sige farvel til sutten, uden at det bliver for svært for barnet. Tandlæger anbefaler, at man begynder at trappe ned i brugen af sut fra omkring 2–3-årsalderen for at undgå påvirkning af tand- og kæbeudviklingen – men det er ofte lettere sagt end gjort.

      Her får du nogle tips, der kan gøre suttestoppet lidt nemmere:

      • Vælg det rigtige tidspunkt. Undgå store forandringer i barnets liv samtidig med, at I begynder afvænningen fra sutten.

      • Trap gradvist ned. Skær gradvist ned på brugen af sut, f.eks. ved kun at bruge den ved korte hvil eller om natten. 

      • Tilbyd alternativer. Erstat sutten med en sjov legeting, nusseklud eller en blød bamse.

      • Vær konsekvent. Hold fast i planen og vær tydelig over for dit barn – men husk også at anerkende barnets følelser og tal om forandringen på en måde, der giver tryghed. 

      • Skab nye rutiner. Indfør nye aften- eller trøstvaner, der ikke involverer sut, og som kan vare i mange år fremover.

      • Anerkend fremskridt. Ros og opmuntre dit barn, når det har klaret sig uden sut i en periode – selv små skridt tæller, og det at fejre dem kan motivere barnet til at fortsætte! 

    • Andre almindelige spørgsmål om sutter

       

    • Kan sutten forstyrre amningen?
      Ja, sutten kan forstyrre amningen, hvis den introduceres for tidligt eller bruges forkert. Hvis du har valgt at amme dit barn, kan det være en god idé at vente med at give sut, indtil amningen er kommet godt i gang. Det tager som regel ikke lang tid og giver barnet mulighed for at lære sin naturlige sutteteknik at kende først.
       
      Hvad er forskellen på en sut og en bidering?
      Forskellen på en sut og en bidering er, at sutten tilfredsstiller barnets suttebehov, mens bideringen er designet til at lindre ubehag i forbindelse med tandfrembrud. Bideringen hjælper barnet ved blidt at massere gummerne, mens sutten ofte bruges som et trøstende redskab. Under tandfrembrud kan en bidering dog også fungere som trøst på samme måde som en sut.
       
      Er sutter dårlige for tænderne?
      Langvarig brug af sut kan have en negativ indvirkning på barnets tandstilling, da sutten kan påvirke tændernes vækst. Derfor anbefales det at begynde at trappe ned på brugen af sut omkring 2–3-årsalderen for at undgå påvirkning af tandudviklingen.
       
    • Udforsk flere guider, der kan hjælpe dig gennem de forskellige faser af forældreskabet